Længe ventet – eller måske jeg bare har været lang tid om at beslutte mig…

Jeg glædet mig til at modtage denne pakke – og ikke mindst til at komme i gang med projektet 🙂


Reklamer

Løve, armbånd og nyt projekt

For lang tid siden kom en sød kollega med et lille hæfte til mig fra Hendes Verden. Hæftet var fyldt med små søde opskrifter på hæklede stjernetegn. Hun er vist mere til strikkerier, så hun tænkte, at det nok var noget for mig.
I sjov sagde hun så, at jeg da kunne lave hendes stjernetegn (løven) som “tak”.
Det gjorde jeg da lige, men oveni flytning og renovering af hus, så var den endnu ikke blevet færdig.
Nu er den lavet færdig, og hun blev rigtig glad – og samtidig fik jeg dette hjemmelavet armbånd (hun er også en kreativ sjæl)

Og nu – ja nu er der gang i et nyt projekt. Men det må i vente ned at høre nærmere om ;o)

Taget i aftenlys – deraf den dårlige kvalitet.

På tur – hygge i det lille hjem – og noget nyt

Weekenden er blevet brugt på lidt af hvert. 
Tulle og jeg har været på tur – mens manden har knoklet med at få vores hus færdigt. 
Vi har hygget med puslespil og hæklerier.
Og igår sagde vi farvel til vores gamle bil (som egentlig ikke er så gammel) – idag har vi fået den nye – og nøøøj, den er fin. I skal nok få et billede eller to af den :o)
Jeg håber, i alle har haft en god weekend.

Dukketæppe – og en dukke uden tøj…

En tilfældig luren på alle de fine blogs på min blogroll, ledte mig en dag forbi Tines skønne blog – og dette tilbud.
Det var da et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til 🙂

Tænk sig at der er nogen, der hækler sådan et fint tæppe og bagefter giver det væk bare sådan uden videre – hvor heldig har man lov til at være?

Jeg sendte fluks en besked afsted – og vupti var tæppet mig. Eller rettere sagt, så var det jo egentlig Tulles og hendes dukkers nye tæppe.

Posten kom hurtigt med tæppet – og sikke fint det er :o)
Jeg er vild med det – og mon ikke selve teknikken bag tæppet er noget jeg endda skal prøve af (når tiden engang bliver til det).

Dukke Lise luner sig under tæppet.

Lige nu sidder dukke Lise med tæppet over sig, da hun ingen tøj har på – og hun skal jeg ikke fryse 🙂
Dukke Lise skal have nyt tøj – så jeg er gået i gang med at hækle en ny trøje til hende. Tulle har bestilt en gul trøje, så det prøver jeg at efterleve med diverse granrester.

Fristet eller hvordan jeg hurtigt kan bruge alt for mange penge

Lidt søgen på Google her til aften første mig til en webshop, som sælger perler og diverse andre ting til lav selv smykker.
Jeg har længe leget med tanken om at lave lidt smykker selv – især fordi jeg elsker smykker som er anderledes eller som jeg ved, det ikke er alle der har.

Jeg har her til aften brugt laaang tid på at udforske stort set alt på denne side, og jeg har hurtigt konstateret, at det kan blive en dyr affære – også selv om priserne ikke er de største, og måske endda meget rimelige. Men når de så er det, så kan man jo lige så godt smide lidt mere i kurven…

Jeg har endnu ikke afgivet en bestilling, men hold nu op det er fristende.

Billederne er fra billigeperler.dk

Flag

Mit første hæklet flag :o)
Jeg har tidligere forsøgt mig med at hækle flag, men det gik ikke helt som forventet, og jeg blev ikke tilfreds med resultatet.

Denne gang gik det meget godt, og jeg er tilfreds.
Opskriften finder du hos Karen, der har lavet mange fine DIY.