Det der med at holde sig vågen

Det er ikke helt så nemt her til aften.
Jeg er træt med træt på, så for at holde mig vågen er jeg påbegyndt et lille mini hækle projekt samtidig med jeg spiller på iPad’en.
Indtil videre virker det, men spørgsmålet er vist bare hvor længe.
Reklamer

Rangle

Jeg var så godt i gang med en babyrangle, men som du kan se her, var resultatet ikke tilfredsstillende, og så måtte jeg begynde forfra, for den var ikke til at redde.
Den nye babyrangle er blevet meget bedre og er klar til den lille dreng, som den er lavet til.
Den ene del af ranglen (den tykkel ring) er hæklet frit fra fantasien, mens den anden ring er hæklet efter opskrift herfra.
Indeni den blå ring er der en bjælde til at give lidt lyd.

Noget af ranglen er hæklet i dobbelt garn og er tofarvet, men det er ikke nemt at se på billedet.

Dumt, dumt, dumt

Jeg havde jo bestilt disse fine navnebånd til mine kreationer, men den anden dag, da jeg så stod og skulle bruge dem, var de som sunket i jorden… Jeg ledte overalt, men fandt dem ikke. Jeg tror måske de er blevet smidt ud med en stak reklamer, da jeg havde lagt dem i den kuvert dem kom i.
Så bestilte jeg nogle nye, men ikke fra sammen websted, for så ville jeg prøve nogle andre.

Nu har jeg så bestilt dem her – og nok egentlig troet de var lidt anderledes, end det der kom, men nu bliver det sådan det næste stykke tid. De holder trods alt rimelig lang tid herhjemme.

Halvdelen er med klister og den anden halvdel er med strygebagside.
Nu skal de prøves, og så må jeg lade være med at smide dem væk 🙂

Strikket

Jeg ville ønske, jeg kunne strikke – altså sådan rigtig strikke. Ikke bare en ret/vrang strik, som bliver pilskæv.
Jeg har lånt det nyeste Alt om Håndarbejde af en kollega, og se lige nogle af de skønne strikket modeller, der er deri 🙂
Dem gad jeg godt eje, men det er lidt omstændigt, når jeg ikke selv kan strikke dem.
På et eller andet tidspunkt må jeg sætte mig ned med min lille strikkeskole bog og bruge den tid, der skal til for, at det kommer til at se godt ud – det kan vel ikke være så svært, når jeg er bare nogenlunde til det der hækleri – eller hvad?!
Zebramønster
En blå skønhed

Børnestrik

Jeg er vild med uglen

Den her er også ret så fin

Hjemmebagt

Jeg synes, det er en fornøjelse at finde inspiration til mad og desserter rundt omkring i blogverdenen. Jeg googler tit, når jeg skal lave et eller andet, og jeg ender tit – eller vel stort set altid – på en blog, hvor der er en spændende opskrift, som jeg ender med at prøve af.
Jeg er dog ikke så god til at få taget lidt billeder af både resultatet og under selve “processen”, men ind imellem husker jeg det.
Som f.eks. idag, hvor vi har fået pitabrød til aftensmad. 
Manden er på kursus hele ugen, og derfor skal Tulle og jeg hygge med noget mad, som vi ikke altid får. Selvom lige netop denne menu nok ville kunne falde i mandens smag (ulig noget af det andet, der skal spises i løbet af ugen).
Klar til at komme i ovnen.
Jeg plejer ellers at købe pitabrødene fra Hatting – dejligt og nemt, når det skal gå lidt hurtigt. 
Men jeg kan også godt lide at lave tingene fra bunden, og nyde hjemmelavet brød.
Og når jeg så var så heldig at få en Kenwood køkkenmaskine, da jeg blev 30 år tidligere på året, er det bare blevet nemmere og hurtigere at smide en dej sammen 🙂
Opskriften er Ann-Christines med bloggen Valdemarsro. Her finder man mange lækre opskrifter, og så er det bare med at komme i gang.
MUMS!
Når Tulle er med i madlavningen bliver tingene bare lidt mere rustikke 🙂
Så er vi klar til at spise.