Baby boblen

Lige nu sker der ikke så meget på bloggen – det er lidt som om tiden står stille, men det gør den ikke helt alligevel.

Der sker lidt – ikke rigtig noget kreativt, men min tid bliver brugt på andre og lige nu vigtigere ting. 
I mandags blev vi forældre til endnu en lille pige – eller helt lille er hun nu ikke med en fødselsvægt på 4050 gram og en længde på 52 cm – og så kan hun vist ikke kaldes helt lille 🙂
Tulle er nu en meget stolt storesøster, som gerne hjælper, når mor har brug for det – og hvor er det bare skønt at have så stor en pige som hjælp.
Lillesøster er utrolig nem – lige så nem som Tulle var dengang. Hun sover godt, spiser godt og ja så kan man vist ikke forlange mere.
Som jeg sidder her og skriver, har hun sovet over 4 timer i barnevognen (og det er første gang hun er blev lagt derude) – det må være godt at sove i den friske luft 🙂
Tulle er rendt ned til bedstevennen og har netop hentet sin løbecykel for atter at tage ned til bedstevennen.
Mor og far sidder og hygger med computer og ipad og nyder stilheden – og mon ikke snart der er en lille prinsesse, som giver lyd fra sig og melder sin sult.
Et lille billede af Tulle og prinsessen, hvor hun er knap et døgns tid gammel.

Reklamer

Hæklet hue

Jeg så dette billede på Facebook og blev straks forelsket i huen-modellen. Lidt hurtig googlesøgning, søgning på Pinterest og Etsy, og jeg fandt en på Etsy, som havde opskrift til salg. 
Men jeg tænkte, at dette måtte da være lidt simpelt at lave sådan en hue, så jeg søgte videre og endte på YouTube.
På YouTube fandt jeg en DIY på en model til babyer, og så var det bare at gå i gang.
Her kan lignende opskrifter købes
Her ser i det endelige resultat.
Jeg er godt tilfreds – og Tulle er vist også godt tilfreds.
Der skal måske tilføjes en knap ved halsen, da den godt kan virke lidt åben. 
Så er spørgsmålet bare om det skal være en hæklet knap eller om jeg skal lede lidt i butikkerne – eller måske på Etsy efter en fin knap.
Et styks tilfreds Tulle

Hæklet i fastmasker

Fastmasker hæklet i bagerste maskeled

Et øre

Set fra toppen med begge øre

Jeg tænker, at den lille prinsesse – som forhåbentlig snart melder sin ankomst – måske også skal have en lille bamsehue. Der er i hvert fald garn nok til en lille model.

Sofie Får

Så blev denne lille dame færdig.
Tulle har døbt hende Sofie – så her har i Sofie Får 🙂 Ben og arme er lidt slasket, men hun gør det tilsyneladende godt som sovebamse.
Tulle havde en hygge fridag med mig igår, og pludselig omkring middagstid var der meget stille på værelset. Da jeg tjekkede dernede lå Tulle og sov (og hun er altså 4 år, og ikke vant til at sove middagslur). Men med en weekend der har budt på feber (faktisk i fredags) og efterfølgende en træls hoste, så tager det lidt på kræfterne, så en lur var nok tiltrængt – eller er det mon så kedeligt at være hjemme hos mor… Da jeg kiggede til hende vågnede hun – så ville hun have fåret, hvilket hun fik, og så sov de to videre sammen. 
Da jeg gik i seng i aftes, vågnede hun kort, og fik igen Sofie Får, og sov så videre.
Egentlig var min tanke, at Sofie Får skulle være til prinsessen, når hun en gang kom ud, men Tulle havde andre planer – så nu må jeg i gang med endnu en bamse – hvad det bliver for en, har jeg endnu ikke besluttet.
Opskriften finder i hos Leah//Curly Girl Coop. Det er en simpel opskrift, og med lidt hjælp fra You Tube kommer man rigtig langt 🙂
Og så fik jeg øvet mig lidt på den der magiske cirkel, som jeg ikke rigtig har været så gode venner med – men nu er jeg ved at fange teknikken, og starten på hækleprojektet bliver altså pænere, synes jeg.

Ikke helt tilfreds = på den igen

Ja, når resultatet ikke er helt tilfredsstillende – eller man måske bliver mere og mere perfektionistisk jo bedre man bliver til at hækle, så må man jo trevle op og starte forfra. I dette tilfælde næsten forfra. 

Så er det bare knap så fantastisk, at man ikke har hæklet i bomuld, da det er en del nemmere at trevle op frem for uld. 
Men sådan er det når man bruger rester og farver og garntykkelse skal passe bare nogenlunde sammen ift. det, der skal hækles 🙂
Så ved jeg da, hvad aftenen skal gå med. 
Og heldigvis tager det ikke så lang tid at hækle det om igen.

Nyt projekt

Barsels tiden inden mini Tulle melder sin ankomst skal jo bruges til noget fornuftigt (ud over at vaske tøj, rydde op og hvad der ellers er af huslige opgaver), så nu har jeg kastet mig over en ny hækle teknik, og så øver jeg mig lige i den der magisk cirkel i starten af hæklearbejdet.

Hæklet babytæppe

Så er mit projekt hæklet babytæppe færdigt 🙂 
Og jeg nåede det, inden prinsessen valgte at det var tid til at komme ud – hvilket jo er skønt.

Opskriften finder du hos Jeanette//Lutter Idyl.
Garnet er bomuldsgarn fra lageret – en blanding af garn blandt andet købt i Søstrene Grene.
Firkanterne er hæklet sammen med fastmasker – skulle jeg gøre det om, ville jeg nok have valgt at hækle det sammen med det foreste maskeled kun – og så gøre det på begge sider. 
Kanten rundt omkring tæppet er hæklet med fastmasker og herefter musetakker (picot).
Jeg er meget godt tilfreds. Der er lidt skønhedsfejl indimellem, men det er charmen ved hjemmelavet ting, ikke?
Nu mangler vi vist egentlig bare, at prinsesse kigger ud til os – vi glæder os. Især Tulle har svært ved at vente, og hun spørger næsten dagligt, “Hvornår kommer babyen, mor?” Det er lidt svært at forklare en 4-årig, hvad termin er og hvad det betyder, så vi snakker om, at om ikke så længe, så kommer hun ud til os.
Idag er der en uge til termin, så mon ikke hun snart er på vej 😉


Klar til brug

Front og bagside

Front og bagside
42 firkanter

Samlingen
Musetakkerne