Øffe gris

Jeg har for en uges tid siden deltaget i en CAL (crochet along) på Garn og Hobby’s Facebook side.
CAL’en løb over en uge, og hver dag blev der lagt en ny del af projektet ind, som indtil da var hemmeligt.

Herunder ser i mit resultat.
Jeg synes dog, at den lille gris skulle have øjenlåg, derfor hæklede jeg øjenlåg efter opskrift fra Garn Grammatik. Der er rigtig mange fine forskellige øjne – helt sikkert et link, der er værd at gemme.

IMG_0898.JPG

IMG_0895.JPG

IMG_0896.JPG

IMG_0897.JPG

IMG_0894.JPG

Inspiration

Jeg bruger en del tid på at blive inspireret og finder mange søde, sjove og flotte opskrifter på alle mulige forskellige hæklet ting.

Jeg er medlem af flere grupper på Facebook, hvor jeg dagligt finder noget nyt, som jeg også gerne vil prøve at lave eller som sætte tankerne i gang til at nyt projekt.

Samtidig følger jeg en del blogs, hvor der også er rigtig meget inspiration af hente.

Og indimellem køber jeg også lidt forskellige blade eller magasiner om man vil, hvor jeg lige har set et eller andet spændende.

Sidst jeg købte blade, blev det til Hendes Verden, hvor der var et hækle tillæg med samt det nyeste nummer af Maries Ideer – et blad flydt med rigtige fine ideer. Et blad jeg helt sikkert vil holde øje med fremover.

Det eneste, der måske kan blive et problem (hvis man kan betegne det som det), er at jeg simpelthen ikke har nok tid til alle de ting, som jeg gerne vil lave – og så barsler jeg jo pt og har faktisk et ret nemt barn, men jeg kan jo ikke bruge 24 timer i døgnet på at hækle, hvor meget jeg end gerne ville 🙂

Og det der med at lære noget nyt – f.eks. tunesisk hækling, strikke eller brodere – ja, det er der ligesom heller ikke rigtig tid til – eller også må jeg konkludere, at jeg endnu ikke er helt klar til at slippe hækling for en stund 🙂 Måske det kommer på et tidspunkt…

20140804-144027-52827122.jpg