Godt nytår

Så er et nyt år begyndt – det gamle efterlader en masse minder og det nye bringer forhåbentlig en masse nye minder.
Det sidste år er strøget afsted og lige om lidt starter Fisen i dagpleje og jeg på arbejde.

Jeg har det forgangne år ikke været så god til at bruge bloggen, så et af mine nytårsfortsæt må være at blive bedre til det. Det er skam ikke, fordi der ikke er noget at vise frem.

December er jo store bagemåned hos os og i 2014 fik vi også prøvet at lave et honningkagehus med et okay resultat.

IMG_1508.JPGIMG_1507.JPG

Kanelkagen aka dåbskagen

 

 

 

For knap to uger siden blev vores datter døbt, og som tidligere skrevet ville jeg gerne selv lave kagen.

Det krævede lige lidt kage-forsøg, og resultatet blev faktisk ret godt efter lidt øvelse 🙂

Herunder kan i se “dåbskagen” – en kanelkage med fondant-kant og creme-cheese frosting på toppen – og selvfølgelig med navn på kagen 🙂

Opskriften på kanelkagen er fra Amos store Bagebog. Fondanten har jeg selv lavet efter opskrift fra bogen Julias cupcakes, hvor jeg også har fået inspiration til frostingen.

20140702-133430-48870722.jpg

 

 

Cupcakes

Jeg er jo som tidligere nævnt i gang med forberedelserne til barnedåben, som nærmer sig med hastige skridt. Maden får vi ude fra, men jeg vil gerne selv bage det kage vi skal have. Og det kræver lige lidt øvelse, har jeg erfaret 🙂
Vi skal have minicupcakes – to varianter. En chokoladecupcake og en vanillecupcakes begge to pyntet med frosting.
Og det er den der frosting, der volder mig lidt problemer. Eller det har den gjort indtil nu.
Manden var ikke den store fan, da jeg for længe siden lavede en creme cheese frosting, og den smørcreme, jeg har prøvet mig frem med, vil bare ikke helt som jeg vil.
Idag lavede jeg så lige en lille portion mini chokolade cupcakes og dertil lavede jeg en creme cheese frosting, men med et andet blandingsforhold end de opskrifter, jeg har fundet på nettet og i forskellige bøger.
Og den var super nem at arbejde med – dejlig nem at sprøjte ud på de små cupcakes, hvilket klart er en fordel, og så synes jeg den smager meget godt, hvilket jo er endnu et plus i bogen.
Senere skal vi være sammen med nogle venner, som er så heldige at de skal prøvesmage de cupcakes, og i køleskabet står resten, som skal prøvesmages imorgen for at se, hvordan de er dagen efter.
Jeg håber nemlig på, at de er lige så gode dagen efter, så jeg kan bage dem dagen i forvejen og pynte dem, så de bare skal anrettes 🙂
Et andet plus med frostingen er, at når jeg skal pynte den kagekage, som vi også skal have, så bliver det forhåbentlig lidt nemmere, end sidst jeg prøvede 😉
I får lige et par billeder af mine cupcakes med frosting, for jeg er altså lidt stolt af resultatet 🙂 
De skal måske lige have lidt mere frosting, men alt i alt er jeg rigtig godt til freds.
God weekend deride 🙂

Kanelkagen

Der går lidt langt mellem indlæggene på bloggen for tiden – og jeg beklager, men med en have der skal passes og plejes inden den kommende barnedåb, familien der skal hygges med, de kreative projekter der skal afsluttes og nye som vælter frem med inspiration fra diverse grupper på Facebook og mange blogs og så forberedelserne til barnedåben, som så småt nærmer sig, så er det bare som om tiden suser afsted.
Men som sagt så forbereder jeg lidt til barnedåben. Jeg vil gerne selv bage kagen, og da jeg ikke er så ferm til det der fondant (man kan jo lave de smukkeste kager med det, hvis man har evnerne), så tænkte jeg, at jeg ville bage en kage og pynte den med frosting – gerne ala billedet herunder.
Billedet er fundet her
Så det skal jo prøves af, men det er åbenbart ikke så nemt, som først antaget – eller måske er det afhængigt at, hvilken frosting man bruger. Jeg kunne ikke helt få tyl, sprøjtepose og frosting til at arbejde helt sammen – måske jeg skal øve mig lidt mere og så er det godt, der er en lille måneds tid til barnedåben.
Da frostingen ikke helt fik den forventede form, valgte jeg er smøre den ud og pynte med M&M’s. Smagen af kage og frosting fejler ingen ting, men udseendet skal der arbejdes lidt med.

Cupcakes ideer

Jeg leger lidt med smagsvarianter i cupcakes – eller jeg tænker en masse tanker omkring det.
Jeg vil nemlig gerne servere blandt andet cupcakes, når vi skal have barnedåb sidst i juni.
Jeg har endnu ikke bagt nogle af dem, for med alle de variationer, som flyver gennem mit hoved, så bliver det til mange forskellige cupcakes.
Så lige nu overvejer jeg hvilke to smagsvarianter, jeg skal bage. Jeg regner med at lave en halv dej, som jeg deler op i to, som så bliver til to smagsvarianter.
Jeg har tegnet lidt i håb om, at det gør beslutningen nemmere…
Bogstavet på den ene cupcake symboliserer lillesøster navn
MUMS
Nederst har jeg skrevet de (indtil videre) mulige variationer

Forsøgsbasis

Sidst i juni skal vi have barnedåb.
Vi skal være hjemme og maden står vi selv for i samarbejde med vores forældre, som heldigvis gerne giver en hånd med.
Og sådan en dag skal der jo også kage til.
Hvis mine evner rækkede til det, lavede jeg meget gerne en stor flot kage overtrukket med fondant og pyntet med skønne figurer. Så langt er jeg dog ikke i mine bagefærdigheder, så jeg nøjes i det små.
Men det kræver alligevel lidt fondant, og den sidste (og eneste) fondant jeg havde i mine hænder var en købe-fondant, og det gik ikke videre fantastisk.
Herefter har jeg læst lidt her og der omkring på nettet om hjemmelavet fondant, og den anden dag lavede jeg så en lille portion fondant. 
Det var super nemt, og lige nu ligger den i køkkenskabet og venter på at blive brugt.
Opskriften er fra bogen Julia’s Cupcakes.
Skumfiduser, olie og vand i gryden
Færdig og klar til brug

Bagedag

I mandags brugte Tulle og jeg eftermiddagen på at bage.
Tulle ville gerne bage kyskager og gerne gule kyskager. Helt gule blev de ikke – mere med en snert af gul. For at give lidt mere farve lavede jeg en streg med pastafarven på indvendig side at sprøjteposen.
Vi bagte også lidt cupcakes med banan.
Banancupcake med kys på toppen.

Oreo cupcakes

I lørdags var det store bagedag herhjemme.
Ovnen blev endelig lavet i fredags, og så skulle jo bages lidt.
Tulle og jeg bagte både kanelkage og havregrynskager.
Og mens kanelkagen var i ovnen, kiggede jeg på lidt forskellige blogs, og hos Ina var der et indlæg om Oreo cupcakes. De så super lækre ud, og jeg var simpelthen nødt til at prøve at bage dem også. Og det var supernemt.
Opskriften finder i hos Copenhagencakes.

Kage

Ovnen er stadig ikke fixet, hvilket den skulle have været allerede i tirsdags, men reservedelene var ikke kommet. Så skulle Siemens manden komme og fixe den idag, men den søde mand ringede imorges og fortalte, at af en eller anden grund, så var glasset til ovnen endnu ikke kommet. Så han ville lige høre kundeservice, hvad der sker og så venter jeg nu pænt på at de ringer til mig…

Nå, men når nu ovnen ikke virker og kagetrangen trænger sig på, så må man være lidt opfindsom. 
Så det blev til en hæklet cupcake – ja, den kan ikke spises, men det er vist også godt nok 🙂
Endnu en (og måske mange flere) er på vej – og de ender i Tulles legetøjet 🙂