Leger med fondant

Reklamer

Cupcakes

Jeg er jo som tidligere nævnt i gang med forberedelserne til barnedåben, som nærmer sig med hastige skridt. Maden får vi ude fra, men jeg vil gerne selv bage det kage vi skal have. Og det kræver lige lidt øvelse, har jeg erfaret 🙂
Vi skal have minicupcakes – to varianter. En chokoladecupcake og en vanillecupcakes begge to pyntet med frosting.
Og det er den der frosting, der volder mig lidt problemer. Eller det har den gjort indtil nu.
Manden var ikke den store fan, da jeg for længe siden lavede en creme cheese frosting, og den smørcreme, jeg har prøvet mig frem med, vil bare ikke helt som jeg vil.
Idag lavede jeg så lige en lille portion mini chokolade cupcakes og dertil lavede jeg en creme cheese frosting, men med et andet blandingsforhold end de opskrifter, jeg har fundet på nettet og i forskellige bøger.
Og den var super nem at arbejde med – dejlig nem at sprøjte ud på de små cupcakes, hvilket klart er en fordel, og så synes jeg den smager meget godt, hvilket jo er endnu et plus i bogen.
Senere skal vi være sammen med nogle venner, som er så heldige at de skal prøvesmage de cupcakes, og i køleskabet står resten, som skal prøvesmages imorgen for at se, hvordan de er dagen efter.
Jeg håber nemlig på, at de er lige så gode dagen efter, så jeg kan bage dem dagen i forvejen og pynte dem, så de bare skal anrettes 🙂
Et andet plus med frostingen er, at når jeg skal pynte den kagekage, som vi også skal have, så bliver det forhåbentlig lidt nemmere, end sidst jeg prøvede 😉
I får lige et par billeder af mine cupcakes med frosting, for jeg er altså lidt stolt af resultatet 🙂 
De skal måske lige have lidt mere frosting, men alt i alt er jeg rigtig godt til freds.
God weekend deride 🙂

Hæklet djævlehuer

3 styks hæklet djævlehuer er det blevet til – klar til brug når det igen bliver koldt for de små ører.
Den hvide er til Fisen, mens de to andre er dåbsgaver til et hold tvillinger længere nede af vejen.
De blev givet igår, da vi var til barnedåb.
Opskriften er fra Babyhæklet af Sys Fredens.
Den lyserød er lidt anderledes, da de udelukkende er hæklet i bagerste maskeled, hvilket giver en fin effekt og et anderledes udtryk.
Jeg tænker, den også kunne være fin i puff stitches.

Hæklet butterfly

På mandag skal vi til barnedåb ved Tulles bedste ven, M, – altså det er ikke vennen, der skal døbes, men hans tvillinge-søskende.
Så den anden dag var moderen og jeg ude og finde tøj til børnene til barnedåben. Hun ville gerne, at M skulle have skjorte, knicker og butterfly på, men hun kunne ikke lige finde et sæt med butterfly, så jeg tilbød at hækle én til ham.
Det var hurtigt gjort og her er resultatet.
DIY er fundet hos Asli//frøkenen & baronen – hvor der både findes en DIY til en voksen model og en børn model.

Kanelkagen

Der går lidt langt mellem indlæggene på bloggen for tiden – og jeg beklager, men med en have der skal passes og plejes inden den kommende barnedåb, familien der skal hygges med, de kreative projekter der skal afsluttes og nye som vælter frem med inspiration fra diverse grupper på Facebook og mange blogs og så forberedelserne til barnedåben, som så småt nærmer sig, så er det bare som om tiden suser afsted.
Men som sagt så forbereder jeg lidt til barnedåben. Jeg vil gerne selv bage kagen, og da jeg ikke er så ferm til det der fondant (man kan jo lave de smukkeste kager med det, hvis man har evnerne), så tænkte jeg, at jeg ville bage en kage og pynte den med frosting – gerne ala billedet herunder.
Billedet er fundet her
Så det skal jo prøves af, men det er åbenbart ikke så nemt, som først antaget – eller måske er det afhængigt at, hvilken frosting man bruger. Jeg kunne ikke helt få tyl, sprøjtepose og frosting til at arbejde helt sammen – måske jeg skal øve mig lidt mere og så er det godt, der er en lille måneds tid til barnedåben.
Da frostingen ikke helt fik den forventede form, valgte jeg er smøre den ud og pynte med M&M’s. Smagen af kage og frosting fejler ingen ting, men udseendet skal der arbejdes lidt med.

Dåbsinvitationer

Så er jeg blevet færdig med invitationerne til Fisens barnedåb. 
Jeg har været lidt i tvivl om, hvordan invitationerne skulle se ud. Da Tulle blev døbt, valgte vi at købe  nogle online med billede af en sut og teksten skrevet, så vi bare skulle sende dem afsted.
Denne gang har overskuddet været lidt større, så jeg ville rigtig gerne selv lave et eller andet. Så jeg googlede en del, før jeg blev enige med mig selv om, hvordan de skulle se ud.
Jeg fandt en rigtig sød invitation her, som jeg valgte at tage udgangspunkt i.
Nu er de endelig færdig og klar til at blive sendt afsted 🙂
Jeg er meget godt tilfreds med resultatet og tænker allerede på, hvordan takkekortene skal se ud.
14 styks blev det til
Matschende bånd og glimmerlim i lyserød
Mere glimmerlim
Glimmerlim på de små ærmer
Et styks mini dåbskjole
Selvfølgelig skulle teksten være lyserød 🙂
Med matchende lyserøde kuverter
Close up

Og så skal i da lige have et billede af en dåbsinvitation, vi fik for nogle dage siden.

Invitation til tvillingedåb

Cupcakes ideer

Jeg leger lidt med smagsvarianter i cupcakes – eller jeg tænker en masse tanker omkring det.
Jeg vil nemlig gerne servere blandt andet cupcakes, når vi skal have barnedåb sidst i juni.
Jeg har endnu ikke bagt nogle af dem, for med alle de variationer, som flyver gennem mit hoved, så bliver det til mange forskellige cupcakes.
Så lige nu overvejer jeg hvilke to smagsvarianter, jeg skal bage. Jeg regner med at lave en halv dej, som jeg deler op i to, som så bliver til to smagsvarianter.
Jeg har tegnet lidt i håb om, at det gør beslutningen nemmere…
Bogstavet på den ene cupcake symboliserer lillesøster navn
MUMS
Nederst har jeg skrevet de (indtil videre) mulige variationer

Forsøgsbasis

Sidst i juni skal vi have barnedåb.
Vi skal være hjemme og maden står vi selv for i samarbejde med vores forældre, som heldigvis gerne giver en hånd med.
Og sådan en dag skal der jo også kage til.
Hvis mine evner rækkede til det, lavede jeg meget gerne en stor flot kage overtrukket med fondant og pyntet med skønne figurer. Så langt er jeg dog ikke i mine bagefærdigheder, så jeg nøjes i det små.
Men det kræver alligevel lidt fondant, og den sidste (og eneste) fondant jeg havde i mine hænder var en købe-fondant, og det gik ikke videre fantastisk.
Herefter har jeg læst lidt her og der omkring på nettet om hjemmelavet fondant, og den anden dag lavede jeg så en lille portion fondant. 
Det var super nemt, og lige nu ligger den i køkkenskabet og venter på at blive brugt.
Opskriften er fra bogen Julia’s Cupcakes.
Skumfiduser, olie og vand i gryden
Færdig og klar til brug

Kort

Da vi var inviteret til barnedåb hos et vennepar, skulle der jo et kort til.
Lidt google søgning senere og dette kort blev kreeret (det er ikke verdens bedste billede, men lyset og telefonens kamera kunne den pågældende dag åbenbart ikke gøre det bedre).
Bodyen er altså limegrøn.