Sophie’s Universe CAL 2015

Den anden dag så jeg tilfældigt et opslag i en af de mange hæklegrupper på Facebook om endnu en crochet-a-long.
Denne gang er den på engelsk, og du finder den hos Dedri//Look At What I Made.
Den løber over 20 uger og der er en rigtig god vejledning med billeder til.
Hver uge kommer der en ny del til CAL’en.
Er du ikke helt stærk i den engelsk/amerikanske opskrifter, så er der en rigtig fin hækleordbog hos Louise//Design by Dalkær, som kan være til hjælp ellers er Google som regel altid en god hjælp.

Igår blev jeg færdig med første del af CAL’en. Idag håber jeg at nå næste del.

Her er min part 1. 2015/01/img_1553.jpg

Et eventyrdyr

I starten af januar havde Garn og Hobby på Facebook arrangeret en mystery crochet-a-long.
Hver dag i fem dage blev der lagt en ny del af opskriften op på deres Facebook side.
Her ser i resultatet – et eventyrdyr.
Måske et unicorn – Tulle synes vist mere det ligner en hest.
Jeg synes det er super hyggeligt med disse CALS og hvis du har lyst til selv at være med, så er der endnu en CAL i februar. Bare så på Garn og Hobby på Facebook og tjek deres begivenheder.
2015/01/img_1549.jpg2015/01/img_1548.jpg2015/01/img_1550.jpg

Hæklet elpære

IMG_1407.JPGEndnu en hæklet elpære er blevet til.
Denne her blev til en julegave til en af Fisens venner fra mødregruppen, som vi også er sammen med udover mødregruppen.
Fisen har denne her, som bare var er kæmpe hit hos den lille F fra mødregruppen. Den har været så stort et hit hos bare Fisen og F, at “ledningen” er blevet godt snusket, så derfor skulle der da hæklet en ny.
Denne model er hæklet i dobbelt garn og med to bjælder i et af de gule æg fra Kinger æggene inden i, så det giver en rigtig god raslelyd. “Ledningen” er sort, så man ikke ser hvor snusket den ret hurtigt kommer til at se ud.
2015/01/img_1519.jpg

Cupcakes

Jeg er jo som tidligere nævnt i gang med forberedelserne til barnedåben, som nærmer sig med hastige skridt. Maden får vi ude fra, men jeg vil gerne selv bage det kage vi skal have. Og det kræver lige lidt øvelse, har jeg erfaret 🙂
Vi skal have minicupcakes – to varianter. En chokoladecupcake og en vanillecupcakes begge to pyntet med frosting.
Og det er den der frosting, der volder mig lidt problemer. Eller det har den gjort indtil nu.
Manden var ikke den store fan, da jeg for længe siden lavede en creme cheese frosting, og den smørcreme, jeg har prøvet mig frem med, vil bare ikke helt som jeg vil.
Idag lavede jeg så lige en lille portion mini chokolade cupcakes og dertil lavede jeg en creme cheese frosting, men med et andet blandingsforhold end de opskrifter, jeg har fundet på nettet og i forskellige bøger.
Og den var super nem at arbejde med – dejlig nem at sprøjte ud på de små cupcakes, hvilket klart er en fordel, og så synes jeg den smager meget godt, hvilket jo er endnu et plus i bogen.
Senere skal vi være sammen med nogle venner, som er så heldige at de skal prøvesmage de cupcakes, og i køleskabet står resten, som skal prøvesmages imorgen for at se, hvordan de er dagen efter.
Jeg håber nemlig på, at de er lige så gode dagen efter, så jeg kan bage dem dagen i forvejen og pynte dem, så de bare skal anrettes 🙂
Et andet plus med frostingen er, at når jeg skal pynte den kagekage, som vi også skal have, så bliver det forhåbentlig lidt nemmere, end sidst jeg prøvede 😉
I får lige et par billeder af mine cupcakes med frosting, for jeg er altså lidt stolt af resultatet 🙂 
De skal måske lige have lidt mere frosting, men alt i alt er jeg rigtig godt til freds.
God weekend deride 🙂

Hæklet butterfly

På mandag skal vi til barnedåb ved Tulles bedste ven, M, – altså det er ikke vennen, der skal døbes, men hans tvillinge-søskende.
Så den anden dag var moderen og jeg ude og finde tøj til børnene til barnedåben. Hun ville gerne, at M skulle have skjorte, knicker og butterfly på, men hun kunne ikke lige finde et sæt med butterfly, så jeg tilbød at hækle én til ham.
Det var hurtigt gjort og her er resultatet.
DIY er fundet hos Asli//frøkenen & baronen – hvor der både findes en DIY til en voksen model og en børn model.

Kanelkagen

Der går lidt langt mellem indlæggene på bloggen for tiden – og jeg beklager, men med en have der skal passes og plejes inden den kommende barnedåb, familien der skal hygges med, de kreative projekter der skal afsluttes og nye som vælter frem med inspiration fra diverse grupper på Facebook og mange blogs og så forberedelserne til barnedåben, som så småt nærmer sig, så er det bare som om tiden suser afsted.
Men som sagt så forbereder jeg lidt til barnedåben. Jeg vil gerne selv bage kagen, og da jeg ikke er så ferm til det der fondant (man kan jo lave de smukkeste kager med det, hvis man har evnerne), så tænkte jeg, at jeg ville bage en kage og pynte den med frosting – gerne ala billedet herunder.
Billedet er fundet her
Så det skal jo prøves af, men det er åbenbart ikke så nemt, som først antaget – eller måske er det afhængigt at, hvilken frosting man bruger. Jeg kunne ikke helt få tyl, sprøjtepose og frosting til at arbejde helt sammen – måske jeg skal øve mig lidt mere og så er det godt, der er en lille måneds tid til barnedåben.
Da frostingen ikke helt fik den forventede form, valgte jeg er smøre den ud og pynte med M&M’s. Smagen af kage og frosting fejler ingen ting, men udseendet skal der arbejdes lidt med.

Dåbsinvitationer

Så er jeg blevet færdig med invitationerne til Fisens barnedåb. 
Jeg har været lidt i tvivl om, hvordan invitationerne skulle se ud. Da Tulle blev døbt, valgte vi at købe  nogle online med billede af en sut og teksten skrevet, så vi bare skulle sende dem afsted.
Denne gang har overskuddet været lidt større, så jeg ville rigtig gerne selv lave et eller andet. Så jeg googlede en del, før jeg blev enige med mig selv om, hvordan de skulle se ud.
Jeg fandt en rigtig sød invitation her, som jeg valgte at tage udgangspunkt i.
Nu er de endelig færdig og klar til at blive sendt afsted 🙂
Jeg er meget godt tilfreds med resultatet og tænker allerede på, hvordan takkekortene skal se ud.
14 styks blev det til
Matschende bånd og glimmerlim i lyserød
Mere glimmerlim
Glimmerlim på de små ærmer
Et styks mini dåbskjole
Selvfølgelig skulle teksten være lyserød 🙂
Med matchende lyserøde kuverter
Close up

Og så skal i da lige have et billede af en dåbsinvitation, vi fik for nogle dage siden.

Invitation til tvillingedåb