Final countdown

Ja, så er nedtællingen begyndt.
Nu er det ikke lige den til juleaften, jeg tænker på, men nedtælling til min barsel begynder.
Det gør den på fredag – eller faktisk er det først officielt på tirsdag, men en sidste fridag gør, at jeg allerede på fredag kan gå fra 🙂

Det betyder, at der idag er 2 dage til barsel – og faktisk er der to måneder til termin 🙂

Jeg glæder mig – ikke fordi jeg ikke er glad for mig job. Jeg elsker mit job, og jeg kommer sikkert også til at savne det, men det begynder at blive lidt hårdt. Jeg er pædagog i en daginstitution og jeg rejser og sætter mig meget i løbet af dagen – og bukker mig efter tingene, og det begynder at blive en anelse besværligt.

Så det bliver godt at komme hjem og så skal der julehygges – helt sikkert med nogle jule-hækle-projekter 🙂 Tiden skal nok komme til at gå, det er jeg helt sikker på.

Barsels starter i hvert fald ud med fødselsdag for Tulle, som bliver 4 år 🙂

Reklamer

Starter forfra

Ja, efter indbruddet i bilen på vej på ferie, har jeg savnet alle mine opskrifter.
Jeg havde blandt andet en lille notes bog, hvor jeg skrev små opskrifter ned i, men den er væk – og alle mine nedskrevne opskrifter er også væk.
Så nu starter jeg forfra… Mon jeg kan huske, alt hvad der var deri…
Og tænk sig min tegneblok – og mine Staedtler tusser er også væk.
Det betyder, at der skal indkøbes nyt, så jeg lurer lidt rundt omkring på nettet, om der mon er noget at spare.
Kender du mon en side med Staedtler, hvor der kan spare lidt?

Ferien er ved at være slut

Og sikke en ferie det har været.
Det, som skulle have været et afbræk fra projekt hus, startede med en meget kedelig oplevelse (mildt sagt!).
Turen skulle gå til Blåvand, men et frokost stop i Herning satte det hele lidt i stå. Da vi kom tilbage til vores biler, var der smadret en rude i hver bil, og flere af vores elektroniske genstande var væk. Ikke lige den start på ferien vi havde regnet med.
Heldigvis kunne vw i Esbjerg sætte nye ruder og lister i allerede tirsdag, så vi kunne komme i Legoland onsdag 🙂

Vi har trods feriens kedelige start haft en god ferie – hvis man da lige ser bort fra regnen og det vand der trængte sig på i forteltet 🙂

Nu skriver jeg blog indlæg fra mandens iPhone, da min mobil lå i handskerummet og nu også er væk.

I skrivende stund er nedpakningen af forteltet begyndt. Jeg sidder i campingvognen og hygger med stearinlys tændt, Tulle sover ude i klapningen og manden og svigerfar er kørt til Blåvand by for at købe kød til i aften.

Imorgen går turen hjemad – hjem til at halvfærdigt hus og en skadesanmeldelse, der skal udfyldes – og så skal bilen endnu en tur omkring et værksted og have lavet de sidste skader fra indbrudet.

Fortsat god dag derude og ferie til de, der har det 😉

Venter på flyttefolkene…

Der har været meget stille her på bloggen det sidste længe stykke tid.
Jeg læser stadig med rundt omkring, men vi har gang i projekt hus, så tiden er der ikke rigtig – hverken til de kreative sysler eller til bloggen.

Idet flytter vi så – men vi er hverken helt eller halvt færdige i det nye hus. Men flytningen er nødvendig, da min forældre (som vi har boet hos de sidste knap 6 måneder) har solgt deres hus til 1. august.

Første læs er sendt afsted og andet og sidste læs venter nu på at blive hentet.
Imens skiftevis regner det og solen skinner – sikke et flyttevejr.

Og så er vi så heldige, at vi nu har ferie – eller nok nærmere arbejdsferie :o)

At huske…

Jeg skriver til tider mange huskelister.  Så er der styr tingene – og jeg glemmer ikke noget (som regel da).

Idag er ingen undtagelse.
Og så er det da lidt hyggeligt at lave huskelister ;o)

Laver du også huskelister?

Pakken er ankommet

Så kom min pakke, og som lovet får i et billede af indholdet ;o)

Det er mærker til at sy på mine kreationer – og de kom lige i tide til, at der kan komme et på det nuværende projekt, som skal være færdig til søndag. Men mere om det projekt senere.

Om lidt går turen til frisøren – det blir godt :o)

Pakke på vej

Jeg venter spændt,da der er pakke på vej til mig – ganske vist en pakke, jeg selv har bestilt, men det gør det jo ikke ringere af :o)
Ifølge afsender er den sendt idag så måske der ligger en pakke i postkassen imorgen.

Pakkens indhold må i vente med at høre nærmere om.

Jeg elsker at modtage pakker – gør du også det??