Lampe projekt

Disse fine guld lamper fundet på gul og gratis skulle erstatte nogle røde lamper, som ikke rigtig passer ind farvemæssigt i stuen.De krævede en kærlig hånd – og det fik de så sandelig også.

Førbillede
Førbillede
Efterbilledet – monteret und alles

Et styks tylskørt

Så er tylskørtet færdigt 🙂
En hurtig tur i Panduro i eftermiddag sammen med Tulle (og så lige et smut i BR efter Fastelavnskostume til Tulle) og hjem igen til kødgryderne og klipperiet.
Efter aftensmaden blev tyllet delt op i farver, og så blev der ellers monteret tyl på elastik til den helt store guldmedalje.
Resultatet er blevet ret godt – billedet af det endelige tylskørt er ikke skørtet retfærdigt. Farverne er noget lysere end i virkeligheden, men mørket ude fra og det kunstige lys driller.
Billeder af skørtet på må i vente med. Hvis jeg husker det (og når det) imorgen tidlig skal jeg tage et billedet af det på 🙂
Jeg har købt 8 meter tyl – dobbelt af den sorte og den mørke lyserøde (yderst til venstre på første billede). Det havde nok passet meget godt med 6 meter tyl med mindre man vil have det til at strutte og fylde mere, end det gør nu.
Så nu bliver det nok til et lille skørt til Tulle i sort og mørke lyserød – det tror jeg vil være et hit 🙂

Klippet og delt i farver.

Godt på vej.

Done 🙂

Tilføjet et satinbånd.

Tilbehøret: tryllestav og fe-vinger 🙂

En ekstra lille julegave

De fleste små piger er på en eller anden måde fascineret af Hello Kitty, og det er vores datter også, så da jeg fandt opskriften på en hæklet Hello Kitty, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at sådan en skulle hun da også have.Nu er den endelig færdig, og så bliver der en ekstra lille julegave til hende – mon ikke den bringer lykke 🙂
Opskriften er funder her hos Oline Art.


Hæklet nøglesnor

For et stykke tid siden skrev jeg dette indlæg, mens jeg var ved at komme mig ovenpå en omgang maveonde.Nøgleringen er nu færdig – det har den faktisk været et stykke tid – jeg har bare ikke fået den vist her på bloggen.Den er også i brug – den er dog ikke helt som i mine tanker. – Den er lidt slatten, så jeg tænker, at den næste model, jeg laver, skal hækles i dobbelt garn, så den bliver lidt mere stiv i det.
Men lige nu har jeg gang i så meget andet, så det må vente – og den fungerer jo egentlig fint nok ;-)Jeg bliver nok bare en anelse selvkritisk 🙂

Hæklet nøglesnor
Med lille hjerte

Bogmærke

En dag, da jeg var ved at lime en af Tulles bøger sammen med limpistolen, fik jeg en ide.
Ud af ideen er kommet dette lille hjerte (der kom faktisk lidt flere hjerter og nogle stjerner til også).
Jeg tegnede blot en skitse på et stykke bagepapir, og da limen var varm, tegnede jeg over med limen.
Super nemt – og hvis man ville kunne man give dem et strejf af rødt glimmer, inden limen tørrer helt – og viola: et styks julepynt.
Laver man flere, kan man lave en lille uro af dem.

Hæklet kort

En god kollega havde fødselsdag i fredags, og jeg havde sagt ja til at købe gaven til hende.
Og til en god gave høre der sig jo et fint og personligt kort – og det fik hun da ;o)
Hun blev super glad for gaven og ikke mindst kortet :o)
Gæt hvilket bogstav hun starter med ;o)

Fristet eller hvordan jeg hurtigt kan bruge alt for mange penge

Lidt søgen på Google her til aften første mig til en webshop, som sælger perler og diverse andre ting til lav selv smykker.
Jeg har længe leget med tanken om at lave lidt smykker selv – især fordi jeg elsker smykker som er anderledes eller som jeg ved, det ikke er alle der har.

Jeg har her til aften brugt laaang tid på at udforske stort set alt på denne side, og jeg har hurtigt konstateret, at det kan blive en dyr affære – også selv om priserne ikke er de største, og måske endda meget rimelige. Men når de så er det, så kan man jo lige så godt smide lidt mere i kurven…

Jeg har endnu ikke afgivet en bestilling, men hold nu op det er fristende.

Billederne er fra billigeperler.dk

My very first…

Min aller første hæklet muffin har set dagens lys.
Anledningen er min svigerindes fødselsdag.

Opskriften er fundet hos Lillehottentott – og den er super nem at lave – et lille aftenprojekt ;o)

(Det er ikke verdens bedste billede, men det er taget med mobilen, som ikke har det bedste kamera – kablet til det andet kamera ligger i en eller anden flyttekasse… så i må pt. bære over med de ringe billeder :o))

Småprojekter

… eller måske er det nærmere overspringshandlinger…
Jeg har gang i en del projekter lige for tiden – og en enkelte af dem med deadline, men det forhindrer mig ikke i at begynde på en ide, som jeg bare lige skal prøve – og det tager jo ikke så lang tid.
Det har så resulteret i, at der nu er indtil flere projekter, der bare ligger i kurven og venter på at blive lavet færdig.
Det er nok meget godt, jeg ikke er helt ferm til det der med deadline endnu – ellers ville der vist ligge endnu flere halvfærdige projekter :o)
Har i også halvfærdige projekter til at ligge?